Vilkår og betingelser for Edda Moderation
1. Indleding
1.1 Edda Moderation (“Edda”) stilles til rådighed af Analyse & Tal (CVR-nr. 36452595) og Os & Data som led i et pilotprojekt (“Edda Kommunalvalg 2025”) i samarbejde med Nordic Safe Cities og med støtte fra TrygFonden.
1.2 Edda er et digitalt værktøj udviklet til at understøtte ejere og administratorer af danske offentlige Facebook-sider i deres arbejde med moderation. Edda leveres i en begrænset pilotversion, hvilket indebærer, at funktionalitet, tilgængelighed og stabilitet kan variere.
1.3 Disse vilkår og betingelser gælder for al brug af Edda og regulerer forholdet mellem dig (“Brugeren”) og Analyse & Tal og Os & Data. Ved at markere afkrydsningsfeltet “Jeg accepterer Brugerbetingelserne, Privatlivspolitik og Databehandlingsaftalen” i Edda, erklærer du, at du har læst, forstået og accepteret vilkår og betingelser (“Aftalen”). Aftalen omfatter også vores Privatlivspolitik (pkt. 3) samt Databehandleraftale (pkt. 4), som udgør en integreret del af disse vilkår og betingelser.
2. Brug af Edda under pilotperioden
2.1 I Aftalen giver du Analyse & Tal og Os & Data tilladelse til – i det omfang dine rettigheder og Meta’s API’er tillader det – at indhente, vise, analysere, kategorisere og moderere kommentarer igennem Edda.
2.2 Edda stilles til rådighed i en begrænset periode. Når pilotperioden afsluttes, kan adgangen til Edda ophøre. Vi vil dog altid sørge for at give brugerne en advarsel, inden en lukning sker.
2.3 Du kan til enhver tid slette dine data i Edda. Dette kan ske under Indstillinger ved at trykke på “Slet al data” eller kontakte vores supportmail.
2.4 I pilotperioden yder Analyse & Tal og Os & Data support (via e-mail), dog uden garanti for svartider.
3. Privatlivspolitik
3.1 Din brug af Edda er underlagt en Privatlivspolitik, som beskriver, hvordan vi indsamler, behandler og opbevarer data.
4. Databehandler
4.1 For personoplysninger, som behandles om brugere på din Facebookside, er du dataansvarlig, og Analyse & Tal og Os & Data er databehandlere. Databehandleraftalen gælder og udgør en integreret del af Aftalen, som reguleres af Databehandleraftale
5. Ansvarsbegrænsning
5.1 Edda udgør alene et redskab til moderation. Du bærer til enhver tid det fulde og endelige ansvar for de beslutninger, der træffes vedrørende moderation af indhold på egen Facebook-side samt for overholdelse af gældende lovgivning og Facebooks egne vilkår og retningslinjer.
5.2 Edda foretager en automatisk sortering og fremhævelse af kommentarer, som systemet vurderer kan være problematiske. Da vurderingen udelukkende baseres på automatiserede processer, kan fejl og unøjagtigheder forekomme. Det påhviler derfor til enhver tid brugeren selvstændigt at foretage den endelige vurdering af, hvorvidt en kommentar er problematisk.
5.3 Edda stilles til rådighed i en pilot-/beta-version. Vi bestræber os på at sikre stabil drift, men der kan forekomme nedetid, afbrydelser, forsinkelser, fejl eller datatab. Funktioner kan også ændres uden forudgående varsel.
5.4 Vi gør en aktiv indsats for at beskytte Edda mod uautoriseret adgang, hacking, malware og andre sikkerhedsbrud. Ingen tekniske løsninger kan dog give en absolut garanti, og Analyse & Tal og Os & Data kan derfor ikke påtage sig ansvar for eventuelle tab, skader eller konsekvenser, der måtte opstå som følge af hacking, databrud eller andre ondsindede angreb, som ligger uden for vores rimelige kontrol.
6. Ændringer af vilkår
6.1 Vi kan opdatere disse vilkår med rimeligt varsel. Ændringer træder i kraft ved offentliggørelse i Edda eller på vores hjemmeside.
6.2 Sidst opdateret: 1. oktober 2025.
7. Kontakt
7.1 Analyse & Tal
CVR 36452595
Thoravej 29
2400 København Danmark
Anna Ørtoft/ anna@ogtal.dk
Os & Data
osogdata.dk
Support:
support@edda-moderation.dk