Edda EDDA MODERATION
Din Guide Download

Din guide til Edda

Indholdsfortegnelse


Om Edda

Hvad er Edda, og hvorfor er den udviklet?

Edda er et danskudviklet, nonprofit app, der hjælper dig med at moderere kommentarspor på Facebook. Appen er designet til at skabe en tryggere og mere inkluderende digital debat – især for politikere og meningsdannere.

Hvordan virker Edda i praksis?

Edda bruger algoritmer til automatisk at overvåge kommentarspor på dine tilknyttede Facebook-sider og sender dig en notifikation, hvis der er indhold, der kan være anstødeligt, hadefuldt eller indeholder bestemte nøgleord. Du vælger selv, hvordan du vil reagere – fx skjule, slette eller beholde kommentaren på din side.

Hvordan fungerer Eddas algoritme?

Eddas algoritme bruger kunstig intelligens til at analysere kommentarer og fremhæve dem, der med høj sandsynlighed indeholder sproglige angreb. Denne kunstig inteligens hedder A&ttack 2.5. Du kan læse mere om modellen i vores rapport Byg Selv eller GPT-4?. Du vælger selv, hvordan du vil håndtere dem – algoritmen skjuler eller sletter aldrig noget automatisk.

Hvordan definerer Edda had, trusler og sproglige angreb?

Edda definerer sproglige angreb som kommentarer, der er stigmatiserende, nedsættende, krænkende, stereotypiserende, ekskluderende, chikanerende eller truende – rettet mod personer eller grupper af mennesker.

Sproglige angreb opdeles i to typer:

Kommentarer rettet mod organisationer, dyr eller stater tæller ikke som sproglige angreb, medmindre de rammer befolkningsgrupper.

Moderation og retningslinjer

Hvad er fordelene ved at moderere mit kommentarfelt?

Moderation gør kommentarfeltet mere respektfuldt og sikkert ved at fjerne had, personangreb og misinformation. Det styrker troværdigheden, beskytter sårbare grupper og skaber en ramme, hvor flere tør deltage. Det er med til at sikre, at debatten forbliver konstruktiv og åben for dialog.

Hvilke muligheder har jeg for at moderere?

Du kan – ligesom på Facebook – vælge at:

Hvordan vurderer jeg, om en kommentar bør skjules, slettes eller anmeldes?

Når du modererer, skal du vurdere kommentarens indhold og effekt på samtalen:

Skjul en kommentar, hvis den er irrelevant, provokerende eller forstyrrer tonen, men ikke grov nok til at blive slettet. Det dæmper konflikten uden at eskalere debatten.

Slet kommentarer, der bryder loven, skader debatten eller udgør en risiko. Det kan fx være:

Anmeld en kommentar, hvis den indeholder alvorlige trusler eller chikane. Husk at dokumentere (f.eks. med skærmbilleder), og overvej at kontakte politiet. Du kan også anmelde via Facebooks egne systemer.

Hvordan skaber jeg tydelige regler eller retningslinjer for debatten for at forebygge had og chikane?

Hvad er forskellen på Edda og Metas egne moderationsværktøjer?

Metas værktøjer tilbyder grundlæggende filtrering, men Edda giver mere præcis og situationsforstået moderation med hjælp fra AI – og gør det lettere at handle hurtigt. Derudover kan du tilpasse dine egne nøgleord.

Brug og funktioner

Kan jeg vælge, hvilke ord Edda skal være særligt opmærksom på?

Ja. Under indstillinger kan du tilføje egne nøgleord til en nøgleordslisten. Når disse ord optræder i en kommentar, bliver kommentaren fremhævet i app’en. Du kan også fjerne ord fra den forhåndsdefinerede liste og dermed justere, hvad du ønsker ekstra fokus på.

Skjuler eller sletter Edda kommentarer automatisk?

Nej. Du bestemmer altid selv, om en kommentar skal skjules, slettes eller stå. Edda gør dig opmærksom på indhold, men foretager ingen handling af sig selv.

Hvorfor og hvornår modtager jeg notifikationer fra Edda?

Du modtager notifikationer, når Eddas algoritme detekterer et potentielt sprogligt angreb i dit kommentarspor – eller kommentarer der indeholder ord fra din nøgleordsliste.

Kan jeg tilpasse mine notifikationer og præferencer?

Ja. Under indstillinger kan du vælge, hvordan du vil modtage notifikationer.

Hvilke sprog understøtter Edda?

Dansk

Platforme og adgang

Kan jeg bruge Edda på flere Facebook-sider?

Ja. Du kan tilknytte flere Facebook-sider til din konto, og flere brugere kan være tilknyttet den samme side.

Virker Edda på andre sociale medier end Facebook?

Edda virker i første version kun til Facebook sider. Vi arbejder på at udvide til andre platforme.

Kan jeg bruge Edda på både mobil og computer?

Edda fungerer lige godt på både telefon og computer.

Hvordan frakobler jeg Edda, hvis jeg ikke længere ønsker at bruge den?

Du kan til enhver tid frakoble en Facebook-side under “Indstillinger”. Vær opmærksom på, at Edda herefter ikke længere overvåger eller sender notifikationer fra den side.

Data og sikkerhed

Hvordan håndteres data, og hvad bruges de til?

Alt Edda registrerer behandles sikkert. Data bruges kun til at hjælpe dig med moderationen og til evaluering af appen – ingen personlige oplysninger eller kommentarer deles med tredjepart. Hvis du vil vide mere, kan du læse mere i vores privatlivspolitik.

Hvordan sletter man sin Facebook data fra Edda?

Under Indstillinger kan du slette din data og fjerne Eddas adgang til din Facebook-konto. Data slettes kun i Edda - ikke på Facebook.

Du kan slette din Facebook data på tre forskellige måder:

  1. Slet al data fra denne side: Sletter alle opslag, kommentarer og moderationshistorik fra den Facebook-side, du er logget ind med på Edda. Eddas adgang til din konto bliver fjernet.
  2. Slet al data fra alle dine tilknyttede sider : Sletter alle opslag, kommentarer og moderationshistorik fra alle sider, du har givet Edda adgang til. Data bliver slettet for alle brugere, der har adgang til disse Facebook-sider.
  3. Fjern Eddas adgang til din konto: Eddas adgang til din Facebook-konto bliver fjernet. Alle kommentarer og moderationsdata på siden bevares.

Konto og support

Hvordan logger jeg ind og ud af Edda?

For at logge ind skal du bruge dine log-in oplysninger til den Facebook konto, som har adminstrator- eller moderatorrettigheder på din Facebookside. Under ‘Menu’ kan du logge ud.

Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt min adgangskode?

Edda er ikke en separat konto; login er det samme som din Facebook-konto.

Hvad sker der, hvis jeg ved en fejl skjuler eller sletter en kommentar?

Hvis du skjuler en kommentar ved en fejl, kan du fortryde handlingen under ‘Historik’. Ligesom på Facebook kan man kan ikke fortryde en sletning af en kommentar.

Hvem kontakter jeg, hvis jeg oplever tekniske problemer eller har brug for hjælp?

Hvis du oplever tekniske problemer med appen, kan du kontakte: support@edda-moderation.dk

Om udviklerne

Hvem står bag Edda?

Nordic Safe Cities, Analyse & Tal og Os & Data med støtte fra TrygFonden.

Hvor finder jeg mere information om Edda-programmet?

Se https://edda-moderation.dk/

Hvordan kontakter jeg support?

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til Edda, kan du kontakte os på support@edda-moderation.dk